Min teori om, hvorfor heste får mavesår

𝗝𝗲𝗴 𝘀𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝘁𝗲𝗻𝗱𝗲𝗻𝘀, 𝗻å𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗸𝗼𝗺𝗺𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹, 𝗮𝘁 𝗵𝗲𝘀𝘁𝗲𝗻𝗲 𝗳å𝗿 𝗺𝗮𝘃𝗲𝘀å𝗿.

Og den vil jeg gerne dele med dig. Jeg har ingen evidens for at sige det, som jeg ser og fornemmer, men nu ser vi, om du også synes, at min tese måske har noget på sig?

𝕀 𝕖𝕟 𝕝æ𝕟𝕘𝕖𝕣𝕖 𝕡𝕖𝕣𝕚𝕠𝕕𝕖, 𝕙𝕒𝕣 𝕛𝕖𝕘 𝕠𝕡𝕝𝕖𝕧𝕖𝕥, 𝕒𝕥 𝕞𝕒𝕟𝕘𝕖 𝕙𝕖𝕤𝕥𝕖 𝕗å𝕣 𝕞𝕒𝕧𝕖𝕤å𝕣 𝕗𝕠𝕣𝕕𝕚:

✅ De kan ikke tåle foderet

Dette kan skyldes, at hestene er blevet mere sensible og sensitive, som vi avler dem til det og dermed reagerer på det mindste. Det har været heste, som viser mig, at ved den mindste svampespore, reagerer de negativt. Det kan også være ved, at deres stråfoder i sig selv er stresset, fordi det er blevet slået mange gange og dermed er blevet “forpint”. Igennem den stress skabes der mere sukker til planterne (græsset), ligesom vi også har brug for mere sukker, når vi er stressede.

✅ Et for hurtigt foderskifte fra et produkt til et andet

Jeg ved ikke med dig? Men jeg er gluten intolerant. Jeg kan sagtens spise det, men jeg får mavekramper af det. Hvis jeg spiser lidt af det hver dag, holder mine kramper op. MEN! Hvis jeg over en længere periode ikke har indtaget det og så indtager bare en bid brød, så får jeg ekstreme mavesmerter. Jeg oplever, at hestene reagerer på samme måde, også selvom man kan være 14 dage om at skifte langsomt over fra et produkt til et andet. Så hvis foderet virker, så lad være med at ændre ved det, og hvis du skal skifte, så gør det meget meget meget langsomt.

✅ Ændringer i deres hverdag

Dette kan være en bred palette af flere forskellige ting, som ændrer sig i deres liv lige fra flytninger,
ejerskifte, ny part, der kommer nye heste ind i flokken, eller går ud. Men en ting er sikkert. Det tager din hest meget længere tid at vænne sig til en forandring, end du måske tror. Husk på, at hver gang der sker en ændring, så sker der også en luftforandring, duftforandring, energetisk forandring, stemme forandring og meget mere, som din hest også forholder sig til, men som du måske glemmer sker helt usagt.

✅ De bliver enten motioneret for lidt eller for meget

Vi har hest på tusindvis af forskellige måder, så det handler om at finde balancen for, at din hest trives. Nogle heste har ikke særlig meget foldtid og får kun mulighed for at bevæge sig rigtigt under rytter til 45 minutters træning 4-5 gange om ugen.

Andre heste får rig mulighed for at gå i kuperet terræn, står på døgnfold, og der hvor den så tipper over til for meget motion er for dem, som bliver over ambitiøse og får stresset hesten mere end højst nødvendigt.

Nogle heste skal konkurrere 3 dage i træk i visse dele af sporten, OG har kørt længe for at nå et fremmed sted hen, hvor de skal forholde sig til alle de punkter, jeg lige har listet op med ændringer i deres hverdag.

Vi har heste på forskellige måder, så det vigtigste for mig er at oplyse om de tendenser jeg ser, når jeg går på arbejde hver dag.

Jeg håber, at du fandt disse informationer brugbare?

Glæder mig til at høre hvad du tænker om det her.

Hvis du har en hest med mavesår, som samtidig er sensitiv, kan du med fordel kigge på mit adfærdskursus “Hesten er bange for behandlere”.

 

𝓛𝔂𝓼 𝓸𝓰 𝓴æ𝓻𝓵𝓲𝓰𝓱𝓮𝓭 𝓓𝓲𝓽𝓽𝓮 𝓨𝓸𝓾𝓷𝓰

Lær at forstå dit dyr

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”