Nu har jeg over en årrække hørt, at jeg beskyldes (af en anden dyretelepatør) for at “true dyrene” til at ændre adfærd.

Dem der kender mig griner lige så meget af det, som jeg selv gør, fordi intet kunne være mindre sandt. Når det så er sagt – hvis jeg så tager de MEGET kritiske og
misundelige briller på, så kan jeg måske tvinge en forståelse ud af mig for, hvordan 1 fjer blev til 10 høns.

I 2012 var jeg med i DR2 dokumentaren “Specielle Evner”. Lasse Spang Olsen fulgte en masse alternative
behandlere sammen med hans bedste ven og læge fra Rigshospitalet, når de sammen gik ud i det danske land for at opleve, hvad den alternative verden kunne udføre af mirakler. Jeg var én ud af de 6 behandlere.

Lasse fulgte mig i et par måneder ude hos forskellige heste og én af dem, valgte han at dokumentere
i filmen. Det blev Christinas Lundgren og hendes dejlige springhest Rocco.

Det adfærdsproblem, jeg skulle hjælpe med var, at han ikke kunne stå stille på staldgangen, når
der var andre heste til stede.

I et af klippene grinede vi og jokede vi med, at hvis han ikke
stod stille, som det rastløse Legebarn han var, så “ville vi da sige, at så måtte han bare
ikke komme ud på folden”, og så grinede vi og sammenlignede det med et barn, som ikke måtte
komme på legepladsen.

Desværre blev der klippet i indslaget, så man hører kun mig sige: “Hvis ikke han står stille, så siger jeg til ham, at han da bare ikke må komme ud på folden”.

I næste indslag af dokumentaren ser man Rocco stå fuldstændig stille 1 måned efter mit besøg,
fordi de coaching teknikker blandet med nonverbal kommunikation og forståelse for hans adfærd
fra min side af rent faktisk hjalp.

Ud fra dette udsagn er der nu blevet kogt så meget suppe på kritikken om, at jeg truer heste
til at ændre adfærd, så jeg føler at jeg må fortælle hvad det var der egentlig skete, nu 5 år efter.

Da jeg selv har lavet film og TV før jeg slog mig ned som selvstændig, ved jeg, at det er det game man er med i, når man står i offentligheden. Uanset hvad man vælger at dele ud af.

Derfor har jeg også bevidst valgt at takke nej til mange af de TV produktionsselskaber, som har kontaktet mig over årene og spurgt mig, om jeg ville deltage i forskellige programmer, hvis jeg fornemmede at vinklen ville
være underholdning mere, end den ville være at oplyse folk, eller kigge på det rent videnskabelige i mit arbejde.

Som deltager kan du ikke styre hvad der skal redigeres sammen, men du kan gøre dit bedste og gøre dit arbejde og så
er resten op til postproduktionen, instruktøren, redigeringsteknikeren etc. for at skabe den rette
vinkel som han eller hun synes passer til resten af programmet eller i dette tilfælde dokumentaren.

Jeg er af den overbevisning, at two wrongs doesn’t make a right, og derfor har jeg også i de sidste fem år vendt den anden kind til og smilet af det, når jeg hørte rygterne om mig.

Dog har jeg pli nok til at jeg ikke at nævne dyretelepatørens navn.

Hvis nogen af jer er i tvivl om min moral og etik inden for mit arbejde, så kom og se mig
på job, eller ring til mig. Du vil altid være velkommen <3