Ditte Youngs bøger

Her kan du læse om og købe bøger skrevet af Ditte Young.

Ditte Young | Forfatter | Dyretelepatør | Clairvoyant | Equicoach | Underviser på Dyretelepatør Uddannelsen

Hvad skal dit barn gøre uden dig?

Mange børn og unge har det svært. De lider bl.a. af skolevægring, stress, migræne, depressioner, angst, ondt i maven og lavt selvværd, og de får diagnoser som aldrig før. Som forælder til et barn i mistrivsel, er man ofte i frit fald og aner ikke sine levende råd, uanset om man kæmper med sin egen familie eller mod et system, som burde hjælpe til i stedet for at gøre situationen endnu mere belastende.

Vi forældre forstår ikke altid børnenes reaktionsmønstre. I denne bog får du konkrete værktøjer til at hjælpe og støtte dit barn, uanset om barnet er eksplosivt, stille, selvskadende, destruktivt, sensitivt eller noget helt andet. Samtidig får du forklaringer på, hvorfor dit barn reagerer, som det gør.

Bogen bygger på flere hundrede børn og unges fortællinger til familieterapeut Ditte Young om at være i mistrivsel. Målet er, at du og dit barn sammen lærer at håndtere de svære situationer og opnår mere trivsel og tryghed i hverdagen.

De færreste forældre er opmærksomme på, at de selv sidder inde med nøglen til barnets trivsel. Nøglen består i at vide, at du som forælder er dit barns rollemodel. Dit barn kopierer dig på godt og ondt. Hvis du har svært ved at tackle svære følelser som vrede eller usikkerhed, kan det også blive svært for dit barn at tackle dem.

Denne bog er skrevet til dig, som vil forstå dit barns og din egen indre verden bedre.

Ditte Young | Forfatter | Dyretelepatør | Clairvoyant | Equicoach | Underviser på Dyretelepatør Uddannelsen

Læg din pote i min

I tusindvis af år har det været kendt, at hunden er menneskets bedste ven. Den var det første husdyr, som blev tæmmet af mennesket, og er derfor også det dyr, som vi har den længste historie tilfælles med. Hunden er i dag blevet en sjælepartner, et familiemedlem og en bedste ven, som man altid kan læne sig op ad.

Hunden erstatter for mange et menneskebarn, en ægtefælle eller en sambo. Vi lever et liv, hvor vi selekterer i langt højere grad end nogensinde før, men vi vælger ikke hunden fra. Den får topprioritet, og hos nogle hundeejere får den en langt højere prioritet end andre mennesker eller sågar os selv. Det er ’bare’ nemmere at være sammen med sin hund end at forholde sig til andre mennesker. Fordi hunden er så ren i sin kærlighed til dig som hundeejer.

Denne bog har til formål at inspirere hundeejere og hjælpe dem til at forstå hunden på et endnu dybere plan – gennem en rejse, hvor de fleste aspekter omkring hunden bliver belyst. Så du som hundeejer ikke bare forstår din hund, men også forstår, hvordan det er at være din hund i den ydre såvel som den indre verden, den har sammen med dig. Denne bog giver jer en endnu større mulighed for at udvikle jer sammen.

Forfatteren og de to medforfattere gennemgår de emner, som de finder vigtigst, når man har hund. Alt fra hundens anatomiske opbygning, og hvad den oprindeligt er avlet til, til dens mange kommunikationsformer, og hvad den kan holde til i træningen. For at skabe det bedste hundeliv for din hund er der også emner som: Hvordan er du i partnerskab med din hund, hvordan træ- ner man ’i boblen’ og dertil kommer forståelsen af dens personlighedsprofil og adfærd, som er fundamentalt i samværet for at opnå en større forbundethed hund og ejer imellem.

Bogen vil give dig nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme. Værktøjer, som giver dig en større indføling, bedre præstationer, en ’holdbar’ bedste ven på fire ben, og hvor du ikke kun lærer at forstå din hund, men også dig selv, når I er sammen.

Ditte Young | Forfatter | Dyretelepatør | Clairvoyant | Equicoach | Underviser på Dyretelepatør Uddannelsen

Forstå din hest

En fagbog af equi-coach Ditte Young – fyldt med erfaringer og gode råd til alle hesteejere og ryttere. Bogen er baseret på Ditte Youngs mange års erfaringer og arbejde med heste og ryttere, alt fra skovtursryttere til eliterytterne, som både har vundet DM, EM, VM og deltaget i OL.

De fleste mennesker, som har med heste at gøre, har tænkt tanken: ”Gad vide, hvad der går igennem hovedet på min hest? Er den fræk, eller fejler den mon noget?” I bogen vil du finde nøje beskrivelser af de adfærdsproblemer, som du kan have med din hest, samt situationer, hvor du kan komme i tvivl om, hvad der ligger til grund for, at din hest gør, som den gør.

Baseret på fingerspidsfornemmelser, erfaringer og terapeutiske råd får du konkrete værktøjer til at løse mange adfærdsproblemer omkring din hest. Du vil også få et større indblik i, hvad der ligger til grund for din hests opførsel – enten når den er i flok eller blandt os mennesker og i dens arbejde, som kan være spring, trav, dressur og meget mere.

I bogen finder du beskrivelsen af Ditte Youngs 6 heste-personlighedsprofiler, og hvorfor hun personliggør hestene for at give en øget forståelse for, hvad den enkelte hest har brug for. Som noget helt nyt vil du kunne læse om relationsarbejdet, når I er en ekvipage, og få gode råd til, hvordan du opnår et stærkt samarbejde med din hest – uanset om du er en ung ponyrytter, seniorrytter, der rider på et højt plan, eller elsker at være sammen med din hest i liberty.

Forstå din hest er desuden fyldt med casehistorier fra Ditte Youngs arbejde med nogle af Skandinaviens mest anerkendte eliteryttere op til de større konkurrencer såsom DM og OL, hvor hun beskriver, hvilken personlighedsprofil hver enkelt hest har, og giver forklaringer på, hvorfor hestene reagerede, som de gjorde i de forskellige tilfælde. Blandt eliterytterne er de danske landsholdsryttere Cathrine Dufour og Thomas Sandgaard samt den norske landsholdsrytter Ellen Birgitte Farbrot.

Bogens formål er at skabe en øget forståelse for hestens væsen og samtidig give dig nogle brugbare og håndgribelige værktøjer til en øget hestevelfærd. Bogen er skrevet til ære for de mange heste, som stiller sig til rådighed for deres mennesker hver eneste dag.

Ditte Young | Forfatter | Dyretelepatør | Clairvoyant | Equicoach | Underviser på Dyretelepatør Uddannelsen

Hvad hvisker hesten?

Hvad hvisker hesten handler om, hvilken rolle hestene spiller i menneskets personlige og åndelige udvikling.

For mange år siden fik dyretelepatør, terapeut og clairvoyant Ditte Young at vide, at hun en dag ville få himlen og jorden til at mødes. Et arbejde, som hun ikke vidste, hvordan ville blive muligt.

I arbejdet med hestene begyndte hun at forstå, hvor stor en udvikling der er i den sjælerejse, man som rytter gennemgår sammen med sin hest. En rejse, hvor to sjæle mødes og spejler hinanden på godt og ondt. Et udviklingsarbejde, som kan være smertefuldt og bekymrende, men også fyldt med latter, smil, sammenhold og kærlighed. Derfor gør det alt arbejdet og det hårde slid med hestene det hele værd. Med dem kan du opleve et NU og en mening med livet, hvis du er stille og lytter til, hvad hesten hvisker til dig.

Hvad hvisker hesten handler om, hvilken rolle hestene spiller i menneskets personlige og åndelige udvikling. Hvordan det kan lade sig gøre at kommunikere med dem uden sprog.

Du vil også kunne læse om, hvad der sker med heste i forbindelse med en aflivning, om reinkarnation og om sjælens rejse til det evige liv. Du kan læse om evidens og også om den store modstand, Ditte Young mødte på sin vej i et for hende ukendt land, da hun ikke selv havde haft med heste at gøre, men som hun med årene fik et indgående kendskab til. I Ditte Youngs arbejde med hestene kæmper hun for, at du som rytter stoler på det, du mærker – alt, hvad du mærker, er netop sandheden for dig.

Lær at forstå dit dyr

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag gratis adgang til minikurset “Dyrs personlighedsprofiler og adfærdsproblemer”